Privatliv

Privatliv

Sikring af privatlivet på internettet kan ikke opnås under et monopol, da kopiering af oplysninger ikke indebærer reelt tyveri. Sikring af oplysninger om personers privatliv, kan kun beskyttes af det enkelte individ, der selv vælger hvor og hvordan oplysninger opbevares, baseret på deres vurdering af konsekvensen ved publicering. Derfor er det netop kun muligt at bevare privatlivets ukrænkelighed, ved at forbrugerne får mulighed for frit at vælge, hvor de vil opbevare deres oplysninger og lægge deres tillid.

…de personer, der ønsker rigtig god sikring af deres privatliv, er pludselig blevet trukket ned til den laveste fællesnævner. – NemID

Findes der et stort behov for at beskytte privatlivet, vil der være en efterspørgsel efter sikre systemer, der beskytter informationer, så de kun er tilgængelige for de nødvendige personer.

Vælger Jan at handle i Netto, en butik hvor andre også handler, så ved han også, at andre kan komme i besiddelse af den information, at Netto er hans foretrukne butik at handle ind i, og måske derved et indblik i hans indkøbsvaner. Det er helt op til Jan selv at beslutte, om der er en risiko ved at denne information bliver tilgængelig for andre. Hvis han føler et behov for at holde det hemmeligt, vil han måske bede en anden, han har tillid til, at handle ind for ham, eller måske vil han slet ikke handle ind i Netto, men vælge en anden butik.

Når et monopol som NemID så oprettes, så bliver omkostningerne, for de personer der ikke ønsker denne sikkerhed, enormt høje. Og de personer, der ønsker rigtig god sikring af deres privatliv, er pludselig trukket ned til den laveste fællesnævner.

Der er mange grunde til, at det kan være fornuftigt at sikre sit privatliv, men løsningen findes ikke ved at tillade et monopol på området, der blot sætter folk i bås og giver flere en fornemmelse af at blive overvåget.

I forbindelse med dette ligger også spørgsmålet om identitetstyveri, hvor en borger rent faktisk bliver frarøvet sin personlige identifikationsnøgle, og ikke længere er i besiddelse af den. Læs mere om det i vores tekniske artikel omkring NemID’s centrale lager for personlige nøgler.